FAQ – OSG Gamers

Generelle oplysninger:

Hvad er OSG Gamers?

OSG Gamers er en underafdeling af Ore Sogns Gymnastikforening (OSG), der er dedikeret til e-sport og gaming.
Vi tilbyder et fællesskab for børn og unge, der er interesserede i spil som CS2, Fortnite, Minecraft, Roblox og mange flere.
OSG Gamers skaber rammerne for at spille sammen, lære af hinanden, og have det sjovt i en social og inkluderende atmosfære.

Hvem kan deltage i OSG Gamers?

OSG Gamers er et tilbud for alle børn og unge i alderen 8-16 år, der har en interesse i esport og gaming.
Vi tilbyder et inkluderende fællesskab, hvor både nybegyndere og erfarne gamere er velkommen.
Uanset om du spiller for sjov eller drømmer om at blive bedre, har vi plads til dig i OSG Gamers.
En god fingerregel er, at deltagerne skal kunne sætte deres eget udstyr til, huske koder og brugernavn til spillekontos og kan selv genskab en nye adgangskoder.

Hvornår og hvor finder OSG Gamers sted?

Se vores kalender og adresse her: Kalender

Tilmelding og betaling:

Hvordan tilmelder jeg mig OSG Gamers?

Der er ikke flere medlemspladser til sæson 7. Eventuelle ledige pladser vil blive annonceret på vores Facebook-side cirka 5 dage før en klubdag.
Hold øje med opdateringer her: https://www.facebook.com/OSGGamers

Hvad koster det at være medlem?

Det koster 600 kr. for en sæson, som består af 8 klubdage a 12 timer.

Er der mulighed for at prøve det af, inden man tilmelder sig?

Ja, hvis et medlem ikke kan deltage på en klubdag og pladsen er ledig, kan du komme med som gæst og afprøve om OSG Gamers er noget for dig.
Det koster 90 kr. at være med som gæst. Du kan tidligst blive medlem til næste sæson.

Udstyr og spil:

Hvilket udstyr skal jeg medbringe?

Du medbringer dit eget udstyr, som PC, skærm, keyboard, headset, mus, osv.  Du kan også medbringe din egen gamerstol, hvis du foretrækker det.

Hvad nu hvis jeg ikke har en PC?

Vi har gamle låne PC'er i klubben du kan bruge. De er dog ikke noget at prale af.

Hvilke spil spiller I til OSG Gamers?

Da du selv skal have konto til spillene er det dig der bestemmer, bare du følger ordensreglerne og spiller med andre.
Ønsker du at deltage i konkurrencer og vores temaer på klubdagene, skal du naturligvis have de spil vi konkurrere i.
Vi bestræber os på at lave spilleaktiviteter på de platforme som er gratis.

De spil vi spiller mest er: Fortnite, Valorant, CS2, Roblox, Minecraft (Java version !!) og Fifa.

Er der aldersbegrænsninger på de spil, der spilles?

Ja det er der, men det er forældrene som bestemmer om du har koder til dem og om må du eksempelvis spille Fortnite, selv om du ikke er er fyldt 12 år.

Her er en oversigt over hvad aldersmærkning-mærkningen betyder:Der findes otte forskellige indholdsmærker:

Klubdage og aktiviteter:

Hvad sker der på en typisk klubdag?

Vi starter normalt med lidt fysisk Gaming-opvarmning. I løbet af dagen vil der være et tema som er forskelligt fra klubdag til klubdag. Vi afholder ofte turneringer i Minecraft, Fortnite, CS2 og andre spil.
Hvis vejret tillader det, vil der være fysiske aktiviteter udenfor i løbet af dagen og er vejret dårligt, bliver der aktiviteter indendørs.

Hvor mange klubdage er der i sæsonen?

Der er 8 klubdage på en sæson. Altid på en lørdag fra kl. 10:00 til 22:00.

Skal man selv have mad med?

Du må gerne selv tage mad med, men du kan også bestille aftensmad når du booker din plads til de enkelte klubdage. Prisen er normalt fra 35 kr. til 50 kr. for aftensmaden. 
OSG Kiosken er altid åben under hele klubdagen. Her kan du købe sodavand, toast, pølsehorn, fransk hotdog, nudler og meget mere. 

Sikkerhed og trivsel:

Hvordan sikrer I et godt miljø for alle deltagere?

OSG Gamers har et sæt ordensregler som skal sikre at vi holder en god tone og alle får en god oplevelse. Læs dem her: Regler 2019-09 

Hvordan håndterer I mobning eller konflikter?

OSG Gamers er en lille klub og de aktive frivillige på en klubdag har en finger på pulsen og forsøger altid at stoppe mobning og fange konflikterne i opløbet, så alle får en god klubdag.
Alle får et par chancer, men vil deltagerne ikke opføre sig ordentlig, bliver de sendt hjem.

Er der voksne til stede under alle aktiviteter?

Ja!

Forældreinformation:

Hvordan kan jeg som forælder følge med i, hvad der sker i klubben?

Du kan se info om OSG Gamers på vores hjemmeside www.osg-gamers.dk , vores Facebook side: https://www.facebook.com/OSGGamers eller på Instagram: https://www.instagram.com/osg_gamers/

Kan forældre være involveret eller frivillige?

Ja, uden frivillige og støtte fra forældre, vil OSG Gamers ikke kunne fungere. Alle kan bidrage og være med til at skabe fantastiske oplevelser for deltagerne.
Kontakt Martin, Tlf.: 30127161 eller på e-mail: post@osg-gamers.dk, hvis du vil vide mere om hvordan du kan blive frivillig.

Hvem kontakter jeg, hvis jeg har spørgsmål?

Kontakt Martin, Tlf.: 30127161 eller på e-mail: post@osg-gamers.dk

Specielle events og arrangementer:

Har I andre arrangementer end klubdage?

Ja, vi afholder normalt en Gamer sommerlejr i uge 30. Følg med på vores side på Facebook.

Er der særlige events, hvor man kan invitere venner med?

Hvis et medlem ikke kan komme til en klubdag, vil pladsen blive åbnet for en gæst. Det koster 90 kr. at komme med som gæst.
Vi åbner for gæstepladser ca. 5 dage før en klubdag.

Andet:

Hvad hvis jeg ikke kan deltage i alle klubdage?

Du skal tilmelde dig de enkelte klubdag. De dage hvor du ikke kan deltage, vil pladser blive åbnet for gæster.
Der er ingen refusion for de dage du ikke kan deltage.

Er der rabatter eller støtteordninger tilgængelige?

Ja, Nordfyns Kommune tilbyder fritidspas.      Læs mere her. 

Hvordan holder I klubben opdateret med nye spil og teknologier?

Det kan vi ikke, da udviklingen går alt for stærkt. Men vi gør hvad vi kan får at følge med og være med til at udvikle vores aktiviteter i takt med at der kommer nye spil og teknologier.